TROMPET / KORNET

Trompeten er et af de mest markante blæseinstrumenter med sin klare og kraftfulde klang.

Den bruges i mange musikalske sammenhænge – fra klassisk orkestermusik til jazz, pop og rytmisk musik.

Sammen med saxofon, obo og klarinet er trompeten også en vigtig del af jazz og moderne sammenspil.

Elev spiller trompet

Blæseinstrumenter er i høj grad orkesterinstrumenter, og som trompetelev på Kulturskolen Roskilde får du derfor mange muligheder for sammenspil.

Der undervises i trompet som soloinstrument, og man bliver hurtigt en del af et orkester, hvis man har lyst.

Alle instrumenter kan lånes eller lejes gennem Kulturskolen Roskilde, så man nemt kan komme i gang uden selv at skulle anskaffe instrument fra start.

Du kan også vælge at gå til kornet, som er næsten det samme instrument som trompet. Den er bare designet lidt anderledes, så den bliver lidt mere kompakt. Derfor er den ofte god til de alleryngste elever.

Hvor og hvornår foregår undervisningen?

Se nedenfor hvilke ugedage og lokationer vi tilbyder undervisning i trompet og kornet. Undervisningen vil typisk lægge i tidsrummet kl. 13 – 20.
I forbindelse med tilmeldingen kan du angive, hvor du helst ønsker undervisningen placeret.

Opstart ved sæsonstart: Den tildelte lærer vil kontakte elev eller forældre i august, så I sammen kan aftale ugedag og tidspunkt for undervisningen.
Opstart efter sæsonstart: Bliver du tilbudt en tid i løbet af sæsonen, er det typisk pga. en udmelding, og derfor vil det som regel være et specifikt tidsrum, der bliver tilbudt.

UgedagLokation(er)
MandagKildegården, Musikkens Hus
Afd. Nord (Planetvej 30A, 4040 Jyllinge)
TirsdagKildegården, Musikkens Hus
OnsdagKildegården, Musikkens Hus
Trekronerskolen
TorsdagTrekronerskolen