Orkestre & ENSEMBLER

Aspiro

Aspiro er stedet hvor blæsereleverne (dem der spiller i første sæson), kan få luft under vingerne og prøve at spille sammen med andre.

Flourish

Når man har spillet i mere end et år, åbner der sig mulighed for at deltage i blæsergruppen Flourish, som også danner bindeled til R-eclipse.

HARMONIORKESTRET FJORDBLÆS

Fjordblæs holder til i Jyllinge og er et orkester for både nybegyndere og mere øvede messing- og træblæsere. Der spilles en blanding af populærmusik, filmmusik og klassisk musik, og eleverne er fra 3.klasse og op.

KAMMERMUSIK

Kammerensebler bliver samlet i mange konstellationer. Strygere, blokfløjter og tværfløjter mødes på tværs og holder små koncerter.

KLAVER MED FLERE

” Klaver med flere” er sammenspil, hvor du vil spille klaver sammen med andre klaverelever. Undervisningen foregår i grupper, og man kan tilmelde sig et begynderhold eller holdet for øvede, der allerede kan læse noder.

Faget er gratis for elever, der allerede er tilknyttet Kulturskolen Roskilde.

R-eclipse

R-eclipse er vores BigBand, hvor både træ- og messingblæsere spiller sammen med en rytmegruppe bestående af klaver, bas og trommer. Når R-eclipse spiller koncerter, oplever vi skøn musik for fuld udblæsning med masser af gode arrangementer og fri improvisation.

roskilde renæssanceband

Et orkester med både moderne og renæssanceinstrumenter – oftest med en drabeligt lidenskabelig fortælling under, og koncerter i domkirker og fine koncertsale.

Spiller du på et instrument, der kan indgå i besætningen, skal du skynde dig at sige til din underviser, at du vil være med!

Mini Strings

Orkestret for strygerelever på begynder- og let øvet niveau og typisk mellem 6 og 12 år. Det er en forudsætning for deltagelse, at man er tilmeldt soloundervisning på Kulturskolen.

Intermezzo Strings

Elever på let øvet niveau / mellemtrin (typisk 12-15 år) kan blive del af Intermezzo Strings.

Roskilde Kammerensemble

Roskilde Kammerensemble er for de øvede, unge elever (typisk 15-20 år).

TVÆRFLØJTESAMMENSPIL

Er du blevet bidt af tværfløjten, er det oplagt at spille sammen med andre. Spørg din lærer, om du kan blive del af en duo, trio eller noget endnu større.