Saxofon

Saxofonen er et alsidigt og udtryksfuldt blæseinstrument, der bruges i mange genrer – fra klassisk musik til jazz, pop, rock og moderne sammenspil.

Med sin karakteristiske klang kan saxofonen både spille melodier, skabe stemning og træde tydeligt frem i musikken.

På Kulturskolen Roskilde tilbydes soloundervisning i saxofon, hvor undervisningen tilpasses elevens alder, niveau og musikalske interesser. Der arbejdes med tone, teknik, vejrtrækning, nodelæsning og musikalsk udtryk, så eleverne får et solidt fundament og mulighed for at udvikle deres personlige spillestil.

Saxofonundervisningen kan foregå i Musikkens Hus, Kildegården, i Kulturskolens afdeling Nord i Jyllinge, på kommunens folkeskoler, i klubberne samt på gymnasierne, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til tid og sted.

Du kan hurtigt blive en del af ét af de orkestre, der samles i Kulturskolen.

Ved tilmelding kan du skrive, hvor du helst ønsker at undervisningen skal foregå. Du vil blive kontaktet af din lærer for at aftale tid og sted – skemalægning for den kommende sæson sker i løbet af august.