Sikke en weekend!

Nyhed

Tivoli åbnede igen i år sine porte for landets musik- og kulturskoler, der trodsede blæst og regn og fyldte parken med sang, musik og kunstparader. Kulturskolen Roskilde var selvfølgelig med.

Kulturskolen Roskilde var stærkt repræsenteret til dette års Musikskoledage i Tivoli. Der var Rytmikbørnene & -stjernerne, Roskilde Street Parade, All Starz & SingIt, Kulturskolens strygere, Kammerensemblet, Sunset Yellow, R’Eclipse, Renæssancebandet og Underholdningsorkester.

Koret Genklang og Strygerensemblet lukkede og slukkede med en rørende gæsteoptræden fra Julie Maria og Nikolaj Busk, der mindedes 80-året for Danmarks befrielse med Frihedens Lysdøgn.

Kammerensemblet gav koncert i H.C. Andersen Slottets Koncertsal.

Kammerensemblet i Tivoli

Rytmikbørnene gav den Monster gas på Plænen, imens Roskilde Renæssanceband indtog Koncertsalen med deres fortryllende fortælling om de hemmelige musikagenter, der infiltrerede Chr IV’s hof.

Klik på billederne for at se dem større og klik på fuld skærm-ikonet for den totale oplevelse!

Kunstkaravanen snoede sig gennem menneskemængden. Karavanen bestod af Billedkunst- og blæserelever og deres ‘bedste venner’ udformet af genbrugsbamser og -materialer.

Julie Maria og Nikolaj Busks smukke sang, Frihedens Lysdøgn, gav gåsehud og afsluttede programmet, inden frihedsbudskabet fra radioen blev afspillet præcis 20:35 – som for 80 år siden.