Musikvideo med Mira Siegel og Roskilde Kammerensemble offentliggjort

Nyhed

Oplev det smukke værk MEANING af Mira Siegel med Roskilde Kammerensemble

Til Schubertiaden 2025 indgik Roskilde Kammerensemble fra Kulturskolen Roskilde i et nyt, spændende samarbejde, som en del af Schubertselskabets “Next Generation” initiativ – et projekt med fokus på at løfte unge musikalske talenter og give dem nye kunstneriske muligheder.

Som en særlig del af dette samarbejde spillede den prisvindende dansk-amerikanske komponist, sanger og sangskriver Mira Siegel og Roskilde Kammerensemble en koncert, hvor Schubertselskabet havde inviteret Mira til at komponere et helt nyt værk skrevet specifikt til ensemblet. Resultatet blev værket Meaning – et dybtfølt musikalsk stykke, som blev uropført ved koncerten under Schubertiaden 2025.

Oplevelsen blev så smuk og betydningsfuld, at Kulturskolen Roskilde valgte at forevige den i en musikvideo, optaget i Koncertkapellet i Roskilde i slutningen af 2025.

Roskilde Kammerenseble består af Kulturskolen Roskildes mest talentfulde unge strygere, som ofte optræder i både større og mindre koncertsammenhænge, fra strygeorkester til strygekvartetter, solooptrædener mv.

Følg med på vores Arrangementsside

Komposition, tekst, vokal: Mira Siegel
Leder af Roskilde Kammerensemble: Anna Avakian-Svendsen & Alexandra Carlgren
Lydoptagelse: Wayne Siegel
Kamera, klip: Andreas B Elkjær, INSP! Media

Se den også på Mira Siegels Youtube

Og følg Mira Siegel her:

Insta-profil

Facebook-profil