Koncert: TikkeTakke på Gimle

Nyhed

Bandet TikkeTakke havde teamet op med børnehuset Hobitten og Børnehuset Bullerby til en skøn og medrivende koncert på Gimle. Se billeder fra koncerten her.

I samarbejde med Kulturskolen Roskilde har Tikke Takke og de to børnehuse Hobitten og Bullerby skrevet to nye og fantasifulde sange. Sangene blev opført på Gimle onsdag formiddag i uge 44 i forbindelse med Roskilde Forstærket ugen. Der blev også tid til sange fra TikkeTakkes bagkatalog og en spritny musikvideo til koncerten.

Foto af Aske Øland Kjærgaard.

Koncerten startede med, at de to børnehuse skiftevis blev inviteret på scenen, hvor børnene og sanger og historiefortæller, Hans Laurens fortalte publikum, hvad de sjove og skøre sange handlede om.

Herefter fremførte bandet og børnene de to sange.

Efter fremførslen af de to nyskrevne sange spillede TikkeTakke en håndfuld sange fra bagkataloget. Blandt andet et par sange med Kulturskolens egen Merete Elisabeth Tønning på trækbasun.

Bandet gav den gas – for eksempel med en guitarsolo på knæene foran et engageret publikum af dansende børn.

Der var også tid til en vaskeægte verdenspremiere! TikkeTakke viste nemlig deres spritnye musikvideo om edderkoppen Bobby og hans hvalros ven Bobby. Bandet spillede nummeret til musikvideoen, som kørte på storskærmen bagved.

Du kan se musikvideoen til Bobby & Bobby her.

Det var et engageret publikum af børn, deres medbragte voksne og forældre, som var med på fagter, sang og dans undervejs til koncerten.

En sjov, skør og medrivende koncert på Gimle denne onsdag formiddag!