Orgeltangenter

KIRKEORGEL

Orgelelever i Kulturskolen Roskilde

Orgelundervisningen giver dig mulighed for at fordybe dig i et af musikhistoriens mest imponerende instrumenter. Undervisningen består af soloundervisning kombineret med fællestimer og udflugter til kirker, hvor vi besøger forskellige orgler og prøver at spille på instrumenter med vidt forskellige klange, størrelser og muligheder. Det giver en særlig forståelse for orglet som instrument – og for rummet og akustikken, det spiller i.

Undervisningen foregår på Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde, som byder på professionelle rammer og adgang til velholdte orgler.

Der stilles ingen særlige musikalske forudsætninger ud over, at du har spillet klaver i mindst 2 år.

Har du lyst til at udforske orglets klangverden, tangentteknik og pedalspil, er orgelundervisning et spændende og anderledes næste skridt.