FYRAFTENSKONCERTER på Roskilde Bibliotek

Nyhed

Nyt samarbejde med Roskilde Bibliotekerne byder på store koncertoplevelser på Roskilde Bibliotek hver anden uge i hele 2024.

Sløret er netop blevet løftet for hele den første sæson i Roskilde Bibliotekernes nye koncertsamarbejde med Kulturskolen.

I løbet af forårssæsonen vil du, helt gratis, kunne tage plads i en magelig stol foran bibliotekets musikscene og opleve en hel perlerække af koncerter med et udpluk af de mange musikhold med talentfulde musikere i alle aldre fra Kulturskolen Roskilde.

Du vil blandt andet kunne opleve de smukkeste vokalarrangementer, poetisk rap, drømmende strygermusik, groovende blæseensembler og meget mere. Jazz, klassisk, rock, hiphop og alt midt imellem fra Kulturskolens øvelokaler vil komme til at finde sin vej ind til bibliotekets scene i løbet af 2024.

Koncerterne foregår hver anden onsdag i måneden (ulige uger) og starter kl. 17.

Forårssæsonens program:

  • 17.1. Rapmusik med KomplX Academy. Undervisere: Charlie Kongsø og Thorbjørn Svendsen
  • 14.2. Violin og bratch. Underviser: Christine Grivel
  • 28.2. Programmet er på trapperne
  • 13.3. Bigbandmusik med R´Eclipse. Undervisere: Katrine Suwalski og Ole Visby. OBS: kl 18-18.30
  • 10.4.  Rapmusik med KomplX Academy. Undervisere: Charlie Kongsø og Thorbjørn Svendsen
  • 24.4. Violin og klaver. Undervisere: Anna og Zarui Avakian
  • 22.5. Korene All Starz og Sing It afholder en åben korprøve. Undervisere: Camilla Tiedt Frith og Pernille Marstrand
  • 19.6. Trompet- og saxfonmusik med Kulturskolens Superblæs. Undervisere: Hanne Riberholt og Tanja Fanth Andersen

Bibliotekets hjemmesideopslag