Hvem er jeg, og hvordan vil jeg fremstille mig selv?
BGK og Talentlinjen Billedkunst holdt fernisering for deres udstilling ‘Det jeg ser, det jeg er’ onsdag d. 30. april i de nye lokaler på Kulturskolen Roskilde Nord i Jyllinge.
Udstillingen kredsede om identitetsspørgsmål, selvopfattelse og iscenesættelse. Publikum blev inviteret ind i et rum, hvor det ydre og det indre, det sete og det skjulte, mødtes i personlige og mangfoldige udtryk.
Der var tale om en dobbeltudstilling, som præsenterede værker fra både 1. årseleverne på BGK Roskilde (15–25 år) og fra den nyopstartede Talentlinje for Billedkunst (13–18 år).
I alt fremviste 21 talentfulde billedkunstelever selvportrætter i form af tegning, maleri, fotografi, collage, grafik, tekst, video, skulptur og installation.
Få stemningen fra ferniseringen gennem lidt billeder her.








Foto: Andreas Branddrup Elkjær/Insp! Media.