I en fuld sal i Roskilde Kongres- og Idrætscenter præsenterede eleverne fra Roskilde Musiske Skole en fortælling fra mørkets frembrud til den lyse morgen, vævet sammen i lyriske overgange med Lars Bom’s stemme. Forårskoncert på Roskilde Musiske Skole er en ny tradition, affødt af Coronaårenes aflysninger af Nytårskoncerterne.
På programmet var korarrangementer, guitarværker, folkedans og -musik, klassiske uddrag, rock og Á Sprengisandi – et traditionelt islandsk nummer, der afsluttede koncerten med alle medvirkende på scenen – instrumentalelever, orkestre og rytmikelever på selvproducerede kæpheste.
Lyd & lys: Morten Maleschyn, Silas Marker
Tekst til voiceover: Eva Malling og Lars Bom
Indtaling: Lars Bom
Kunstnerisk leder: Eva Malling
Producent: Anders Hvidberg-Hansen
Fotos: Andreas Brandrup Elkjær








