Tirsdag d. 22. april kl. 17:30 afholdes den officielle åbning af Kulturskolen Roskildes nye flotte afdeling i Jyllinge.
Borgmester, Tomas Breddam og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Mogens Hallager vil holde de officielle åbningstaler.
Kulturskolens elever optræder på scenen i det nye fællesrum.
Alle døre vil stå åbne til de igangværende aktiviteter i rummene, så der vil aftenen igennem være mulighed for at opleve de nye lokaler i funktion.
Du inviteres med ledsager til åbningsarrangementet. Af brandhensyn beder vi om tilmelding til arrangementet senest d. 10. april via: kulturskolen@roskilde.dk.
Der serveres lette snacks og drikkevarer undervejs.
Kulturskolen Roskildes nyistandsatte afdeling er indrettet i en fløj af Nordskolen afd. Jyllinge, Planetvej 30A, 4040 Jyllinge.
Adgang enten fra parkeringspladsen på Planetvej eller via Kulturkilen overfor Jyllingecentret.
Vi glæder os til at se dig!
Her er en hurtig rundvisning af de flotte nye lokaler og studier.
Alle musikstudier er udstyret til indspilning med vokalboks, højtalere, keyboards osv.